2 gode grunde til at besøge Skjern Kommune

Skjern Kommune i Ringkøbing Amt blev dannet ved kommunalreformen tilbage i 1970. I 2007 ved strukturreformen indgik den derved i Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med fire andre kommuner, heriblandt Ringkøbing Kommune.

Arealmæssigt er denne nye kommune Danmarks største kommune og tilmed også den kommune, der omfatter flest landsbyer. Kommunen er beliggende i Region Midtjylland.

 

Indbyggertallet ligger op 56.182 og der er en tæthed på 37,6 indbyggere pr. kvadratkilometer.

 

Og så er byen i øvrigt kendt for bandet Gnags – som har været byens stolthed igennem efterhånden en del årtier.

 

Vi har sørget for at finde to helt fantastiske grunde til at du skal tage forbi Ringkøbing-Skjern kommune, og de kommer lige her.

 

WOW PARK Skjern

 

Ved at besøge WOW PARK Skjern kommer du til at bruge trækronerne som din legeplads. Du kan løbe fra det ene legehus til det andet mellem de høje træer, ved at transportere dig via hængebroer helt oppe i trækronerne. Du kan tage de sjove rutsjebaner ned og dermed lande ganske blødt i skovbunden.

 

Du kan prøve de mange svævebaner, som også findes rundt omkring i skoven, hoppe og lege blandt kæmpeboldende som du finder i det store net oppe i træerne, eller se hvem der gynger højest i en af Kæmpeslyngerne.

 

Selv til dig der ikke er meget til højder, kan sagtens få dagen til at gå. Dette kan eksempelvis ske i Skovlabyrinten eller ved at udforske kreativiteten, og lade den få frit løb i krea-værkstedet, hvor både værktøj, træ, maling og andre sjove naturmaterialer er til fri afbenyttelse.

 

Der er simpelthen ikke det menneske der ikke kan finde flere timers konstant underholdning, sjov og ballade i denne park. Uanset om du er barn, teenager eller voksen, er det altid et kæmpe hit.

 

Danmarks Flymuseum

 

Her finder du en anden fantastisk seværdighed, som du bare MÅ opleve, når du tager en tur til Region Midtjylland.

 

Danmarks Flymuseum ligger i Stauning Lufthavn i Stauning. Frem til 2007 blev det dog drevet under navnet Dansk Veteranflysamling.

 

Du får et museum der er intet mindre end 7600 kvadratmeter stort og indeholder hele 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911 til 2000. Du finder alt lige fra svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.

 

Hvis dette lyder som lige noget for dig, og du kunne være interesseret i at finde ud af endnu mere, så afvikles der i løbet af sæsonen flere forskellige arrangementer i Stauning Lufthavn, hvor en del af maskinerne rent faktisk vises i luften, hvilket er en helt ubeskrivelig, unik og spændende oplevelse.

 

Der er altså masser at opleve i Skjern og omegn. Så sæt et nummer med Gnags på bilradioen og sæt kursen mod Midtjylland – og byen i Ringkøbing Kommune.