Jalousi kan føles som en eksplosion af følelser – mistillid, frygt, vrede, skam. Det er en følelse, der ofte opstår pludseligt, men som har dybe rødder. Bag jalousi ligger sjældent ren mistanke; oftest ligger et sårbart ønske om tryghed. Men når frygten for at miste tager over, bliver ønsket om kontrol en erstatning for tillid.

Som psykolog i Danmark møder jeg mange mennesker, der kæmper med jalousi – i parforhold, venskaber og endda på arbejdet. De beskriver, hvordan tankerne tager fart: Hvad hvis jeg ikke er nok? Hvad hvis nogen tager min plads? Jalousi er i sin kerne et udtryk for, hvor meget noget betyder for os. Men uden forståelse kan den ødelægge netop det, man forsøger at beskytte.

I arbejdet med jalousi handler det ikke om at fjerne følelsen, men om at forstå den. Jalousi fortæller os, hvor vi er mest usikre. Måske er det tidligere svigt, der har sat spor, eller lavt selvværd, der gør det svært at tro på, at man er værd at blive hos. Når vi begynder at møde følelsen med nysgerrighed i stedet for skam, mister den sin magt.

Kontrol er jalousiens naturlige forsvar. Man vil tjekke, spørge, afklare – for at dæmpe uroen. Men kontrol giver kun kortvarig ro. På længere sigt skaber den mistillid og afstand, fordi den sender signalet: “Jeg stoler ikke på dig.” Den eneste vej til ægte tryghed går gennem tillid – og tillid kræver mod.

I terapien arbejder man ofte med at styrke selvværdet som fundament for tillid. For når man føler sig sikker i sig selv, bliver man mindre truet af andres frihed. Man kan elske uden at eje. Det betyder ikke, at man bliver ligeglad – men at man lærer at rumme usikkerheden uden at lade den styre.

Jalousi kan også være en vigtig lærer. Den peger på, hvor vi har brug for at vokse følelsesmæssigt. Den minder os om vores længsel efter at blive set og elsket. Når man tør tale åbent om den – uden bebrejdelse – kan relationer faktisk blive stærkere. For ægte nærhed opstår ikke af kontrol, men af sårbarhed.

Tillid er ikke noget, der gives én gang for alle. Den bygges langsomt, gennem ærlighed, handlinger og villigheden til at blive ved med at mødes – også når frygten larmer.

At overvinde jalousi handler derfor ikke om at blive følelsesløs, men om at vælge kærligheden frem for frygten. Det kræver mod, men det er også dér, friheden bor.

Når man opholder sig i naturen længe nok, begynder noget at skifte indeni. Stilheden, som først kan føles tom, bliver efterhånden tryg. Tankerne falder til ro, og kroppen husker, hvordan det føles at være uden konstant pres. Mange beskriver, at naturen giver dem en følelse af perspektiv – som om problemerne bliver mindre, når man står under åben himmel. Det er ikke fordi, livet forsvinder, men fordi man ser det i et nyt lys. I naturens langsomme rytme finder man en form for tillid: at ting tager den tid, de tager. Og i den erkendelse opstår roen.