Spil altid ansvarligt

Spil altid ansvarligt

Det er vanvittigt spændende at spille poker. Meget mere præcist kan det ikke siges. Der er ikke meget, der kan slå det rush, man føler når et perfekt bluff lykkedes, og man kan hive puljen hjem, eller når man spiller aggressivt og fejer sine modstandere af banen.

Poker kan gå i blodet på en, og når først man er hooked, så kan det være meget svært at vænne sig af med det igen. Derfor skal man altid sørge for, at man spiller ansvarligt. Med andre ord, sørg for aldrig at lade spillet få styre dig, men bevar kontrollen over det.

 

Det gælder alle steder

Hvad enten du holder af at gå til turneringer, spille i en klub, på et kasino eller under mere private former, så gælder de samme regler. Bevar altid roen, hold hovedet koldt og lad være med at satse mere end du har råd til at tabe.

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal løbe nogen risici overhovedet. Slet ikke. Poker er et spil der udover at bygge på ens evner til at bluffe sine modstandere, også i høj grad handler om at være heldig.

Men hvis man lader spillet tage kontrollen over en, så har man allerede tabt, og så er man på en glidebane, der hurtigt kan lede til ruin.

 

Når uheldet er ude

Det sker naturligvis for de færreste dygtige pokerspillere. De har lært, at hvis man spiller rigtigt, så vinder man nogle, men man taber også nogle. Sådan skal det være.

Men hvis man føler at man er ved at miste kontrollen og bliver styret af spillet, og ikke kan lade være længere, så er det måske på tide at stoppe. Har du svært ved det, kan det være begyndende ludomani.

I så tilfælde bør du søge hjælp med det samme. F.eks. på www.ludomanilinjen.dk. Her vil du kunne finde den hjælp der skal til.

Husk altid at spille ansvarligt.

Skriv et svar

Close Menu
Paste your AdWords Remarketing code here